Jens og jeg startede hjemmefra fredag morgen ved 8 tiden, og var meget spændt på turen sydover, da de havde lovet meget sne, men vi så nu ikke rigtig noget til sneen, med en kort ophold ved grænsen, fortsatte vi igen nu mod sydøst. 

Vi var fremme inden eftermiddagskaffen, og blev vel modtaget af alle de Knauser som var kørt om torsdagen, vi troede at vi kom sidst, men der var 2 hold som ikke kunne komme forbi Vejle om torsdagen på grund af sne, de kom efter os, (vi så nu ingen sne i Vejle om fredagen.)


Vi samledes alle i opholdsstuen til kaffe, og der var flot pyntet op til jul, i hele opholdstuen, Tyskerne holder meget af julen og gør meget ud af den. Til aftensmaden var der nogen som spiste i deres vogne og nogle mødes i opholdstuen og spiste sammen. Senere på aften blev der af klubben serveret gløgg og æbleskiver, og det var meget hyggelig at alle 9 enheder var samlet, og hyggede sig sammen.

Lørdag morgen vågnede vi op til masser af sne, det var rigtig flot, og det var lige til at komme i julestemning af, inde vi skulle ind til byen. Alle Knaus folkene tog bussen ind til Lübeck, men på forskellige tidspunkter af dagen, da der var nogen som havde været der inde om fredagen også. Pia, Karsten, Jens og jeg tog af sted om formiddagen for vi havde hørt om et sted som hed kartoffelkælderen, og det ville vi prøve. 

Det er virkelig et besøg værd at spise nede i den gamle kartoffelkælder. Hvor var det flot inde i byen, det kan næste ikke beskrives, det skal opleves, der var mange forskellige markeds pladser, med forskellige temaer rundt i byen, et traditionelt marked, et børnemarked, et middelalder marked, og mange andre, der var ca. 8 til 10 forskellige marked pladser, der blev solgt alt muligt, masser af Glühweinen og andre alkoholiske drikke, honningkager, krydderier m.m. Der var flot pyntet over hele byen med masser af lys over det hele, hvor der var en lille ledig plads var der opstillet en salgs bod.

Der var aftalt at alle 18 Knauser skulle mødes kl. 19.00 på et Italiensk spisested og spise sammen. Vi sad i små grupper, da vi ikke kunne få en langbord til os alle, men vi fik alle dejlig mad, og ved 21 tiden tog vi alle bussen hjem til campingpladsen. Vi var alle så trætte, at vi gik hver til sit, da vi kom hjem.

Søndag pakkede vi sammen og kørte hjem, efter en dejlig tur, sammen med dejlige Knauser, sådan som det altid er når vi er sammen jer.

Medlems nr. 334
Jens og Kari