Vi kørte fra Hobro onsdag kl. 16.00 sammen med Susanne og Bjarne. Vi kørte i regn og megen storm næsten hele vejen. Ved Vejle kørte vi og sneglede os af sted, så det tog så megen ekstra tid at vi overnattede på en rasteplads. Vi stod tidlig op torsdag morgen og spiste morgenmad og var fremme på Stevns Camping kl. 10.30.


Vi kørte fra Hobro onsdag kl. 16.00 sammen med Susanne og Bjarne. Vi kørte i regn og megen storm næsten hele vejen. Ved Vejle kørte vi og sneglede os af sted, så det tog så megen ekstra tid at vi overnattede på en rasteplads. Vi stod tidlig op torsdag morgen og spiste morgenmad og var fremme på Stevns Camping kl. 10.30. Da var der ankommet 3 vogne. Det er en dejlig plads med grønne plæner. Meget plan. Bjarne kunne ikke få hans kort til at passe. Han troede det var Møns klint vi skulle til. Så det kom bag på ham at det var Stevns Klint, det passede bedre.

Kl. 13.00 spiste vi frokost i opholdsstuen. Der var alle 7 vogne ankommet. Bjarnes markise gik sig en tur , der var en stang der knækkede så de måtte ud og købe en anden.

Kl. 19.00 spiste vi aftensmad i opholdsstuen, hvor vi hver især kom med vores mad. Aftenen forløb rigtig hyggeligt med masser af snak om turene vi hver især havde været på.

Fredag samledes vi kl. 10.00, hvor vi planlagde hvad vi skulle lave i dag. Vi kørte alle ind til Kjøge mini by. Det var meget spændende at se alle de gamle huse i miniformat. Især kirken var vi meget betagede af. Manden fortalte at den er bygget på grunden. Der var 1 mand der havde været 8 år om at bygge den. Det var et besøg værd. 

Vi var også en tur inde på torvet, men vi kørte hjem på pladsen og spiste frokost. Om efter middagen kørte vi ud til Koldkrigsmuseet på Stevns Fortet. Vi blev enige om at Karl Johan og jeg fik tiden til at gå udenfor, men de fortalte at det var en stor oplevelse. Da vi kom hjem var vi alle samlet henne ved Inge-Lise og Find. Det viste sig at han fyldte år. Så de gav en lille en til halsen. Om aftenen spiste vi alle i fællesrummet. Bjarnes steg ville ikke blive stegt. Han var kommet for sent igang. Endelig fik vi sulten stillet og desserten var Elses Æblekage og solbærsnaps til alle. Alle var trætte efter en lang dag, men en rigtig god dag.

Lørdag skal vi ind til byen Køge. Der er torvedag. Om eftermiddagen skal vi ud på Stevns Klint, hvor vi skal se kirken der er tæt på at falde i vandet. ( Højerup Kirke)

Vi drak eftermiddagskaffe på Højerup Lund traktørsted. Nogle fik chokolade, andre te og kaffe med æblekage til. Derefter var vi inde på Stevns museum. Det var meget spændende. Der var al muligt hvad der fandtes i gamle dage. 

Så foreslog Lars at vi kørte til Rødvig Havn og købte en kæmpe is. Der var en utrolig flot udsigt udover deres Marina og Stevns Klint. Der var mulighed for at få Thai-fodbad. Susanne og Bjarne kunne ikke modstå det, så de sad med fødderne i et bassin hvor fiskene svømmede omkring fødderne på dem. Men der var et skønt vejr, så vi sad i solen og nød . 

I mellemtiden kørte de forskellige hjem til pladsen. Nu er det desværre sidste aften. Men vi slutter af med at spise til aften alle sammen i opholdsrummet. Vi siger 1000 tak til Anette og Lars for en utrolig dejlig tur. I er rigtig søde til at få alle med. Søndag er der afrejse. Vi er jo nogen der har langt hjem. En stor hilsen til alle i Knaus-Klub-Danmark med ønsket om en god sommer.

Hilsen Else og Karl Johan