Påsketur til Wingst.


Lørdag den 12/4 2014
Kl. 9.00 gik turen mod Hamburg/Wingst sammen med Helle og Jan. Efter en del kø omkring Elb tunnelen, kom vi til Knaus Campingpark Wingst. Finn, Kirsten og Knud Ole tog pænt imod os da vi kom til vores anviste plads. Da det var vores første tur med klubben, var vi meget spændte. Vi havde jo hørt så meget godt fra vores venner.

Søndag den 13/4
Vi kørte en lille tur rundt i omegnen, som havde en meget smuk natur. Vi var bl.a. nede og se den lille færge, vi som alternativ, kunne have taget med over, for at slippe for trafikken omkring Hamburg. Om aftenen havde vi lidt hygge i TV stuen, hvor nu også Kari og Jens var kommet.

Mandag den 14/4
Vi var nu 5 vogne og dagen gik med hygge på pladsen, samt en lille indkøbstur.

Tirsdag den 15/4
Jan, Helle og os stod tidligt op, for vi ville en tur til Hamburg med toget. Stationen lå ca. 2 km fra campingpladsen. Vi havde en rigtig dejlig tur, hvor vi blandt meget så byens smukke Rådhus og en masse butikker. En rigtig dejlig dag,

Onsdag 16/4
Tog vi sammen med Helle og Jan først til Cuxhaven og derefter til Bremerhaven, hvor vi kørte forbi et ubåds museum. Det var en yderst regnfuld dag, så det var storcentrene der trak mest. Vi var og inde og spise og der smagte vi for første gang de meget populære Fladbrød med salat og kebab.

Torsdag 17/4
Så oprandt dagen, hvor Påsketuren officielt begyndte. Flere og flere vogne kom til i løbet af dagen, 11 vogne i alt. Vi var så ikke de eneste nye, da der var 2 nye vogne mere. Som sjovt nok, var samme type vogn som vores Celebretion 500FU. Der er Knaus 50 jubilæums model. Det gav en del snak og ny inspiration hen over dagene. Jan og Jan brugte torsdagen på besøg i Bremerhaven og Cuxhaven , hvor de besøgte en kæmpe stor Ubåds Bunkers og besøg om bord i en Ubåd. Det var en kæmpe oplevelse. Helle og jeg blev hjemme på pladsen, nød solen og fik en snak med de andre. Da det blev frokost tid, blev der lavet langbord, hvor vi hver især havde vores mad med. Hygge Om aftenen var klubben vært, med en lille forfriskning oppe i et lokale i Restauranten på pladsen. Det var rigtig hyggeligt, at møde alle de dejlige nye mennesker.

Fredag 18/4
Vi starter dagen med standerhejsning og sang under paraplyerne Alle vi nye fik udleveret en Sangbog , som vi hellere må huske, hver gang vi mødes til træf 
Vi skulle på en guidet rundtur i skovene i Wingst. Hvor vi bl.a. så et Skovhus, som blev brugt til undervisning af skolebørn. Der var mange af områdets udstoppede dyr. Vi gik forbi Kamelienhaven, men den var desværre nedlagt. På vores videre tur igennem skoven kunne vi kigge ind og se ulvene og de brune bjørne. Det var en lang men meget spændende tur og vejret artede sig til det positive. Så stor tak til Frau Møsch og hendes datter for en fremragende spadserer tur. Om aftenen var der fællesspisning og hygge.

Lørdag 19/4
Vi skulle på en heldagstur til Hamburg. Vi tog toget fra Wingst til en lille hyggelig købsstad som hed Stade. Vi havde lidt tid til fri disposition, som blev til lidt shopping og hygge i gågaden. Der var klubben igen vært med en forfriskning efter eget ønske på en lille hyggelig fortovscafe. Derfra gik turen med bus til Stadesand, hvor færgen sejlede til Hamburg. Vejret var fantastisk, så vi sad og nød den smukke sejltur på Elben oppe på soldækket. Da vi ankom til Hamburg, skulle vi med Die Roten Doppeldecker, som er en Stadtrundfarht bus. Vi så og oplevede en masse, både kulturelt og moderne arkitektur, hvor vi oplevede Hamburg, som en utrolig spændende og smuk stor by. Efter en meget lang men dejlig dag, tog vi alle med toget hjem til Wingst. Vi var meget trætte, men nogle fra klubben var henne og se bål på campingpladsen. Vi boede på første parket til bålet, og det så rigtig hyggeligt ud.

Søndag 20/4
Vi er så småt alle begyndt, at pakke sammen. Turen lakker jo mod enden. Vi blev enige om et hyggeligt langbord til frokost, hvor bl.a. også snapsen kom på bordet. Standerstrygning blev afholdt sidst på eftermiddagen, da nogle gerne ville afsted tidligt mandag morgen. Om aftenen var klubben vært med en 3 retters menu, bestående af: Suppe eller en salat, Wienerschnitzler med pommes og tror desserten var en slags ostelagkage. Dejlig aften blandt nye bekendte.

Mandag 21/4
Turen går hjemad mod Odense og 11 dejlig dage er slut. Vi siger mange tak til jer alle, for den positive måde vi er blevet modtaget på.

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer og vi ses helt sikkert igen.

Mange sommerhilsner fra
Jan og Anette


Netop ankommet til pladsen i fint vejr

Frokost i det grønne - Onsdag


Demo af Leif på opsætning af telt med oppustelige stænger

Klar til demo

Europa-market i Hamborg

Klar til at udforske naturen i Wingst

Hyggelig skovsø med sorte svaner

Guiden forklarer

Så går turen med tog til Stade

Gågaden i Stade

Så var det tid til en formiddags-drik

Kirken i Stade

Mange fine gamle huse i Stade

Sejltur fra Stadersand til Hamborg

En fantastisk dejlig sejltur med kig til luksushusene

Tur i Hamborg med 

" DIE ROTEN DOPPELDECKER "

Vi kørte forbi mange skønne steder

Tilbage på campingpladsen efter en lang dag med mange oplevelser. Så var det godt der var påske-bål med pølser og øl.

Påskebålet

Et kig ned ad " Knaus-gaden "

Så er der opbrud

Sidste langbord i denne påske i det skønneste vejr

Nogle tog færgen hjem efter en rigtig god påske i dejligt selskab.