Familieweekenden-2021 med
                                        KnausklubbenSom noget nyt havde Klubben arrangeret en familieweekend, hvor man kunne invitere børn, svigerbørn og børnebørn og oldebørn med, hvis man havde det.

Da vi ankom til pladsen torsdag d. 3.6 kl. 14,30 var der allerede 4 andre enheder på plads

Det var vores første tur siden november 2020. Vi fik hilst på de andre: ” Go´dag, dejligt at se jer -. Det er længe siden -. Hvordan går det hos jer -, ” og mere i den dur.

Da vi havde sat solsejl op, kørte vi til Bønnerup, til fiskehandleren, for at købe to stjerneskud til vores aftensmad. Men vi var lidt sent ude, for de havde lukket kl. 17,00 og nu var kl. 17,10. Så kørte vi op til brugsen i Glesborg og handlede ind og vel hjemme på campingpladsen igen lavede vi stjerneskuddene selv.

Vi spiste ved langbord og hyggede os hele aftenen.

Fredag midt formiddag lige i tide til en ½-11 dukkede der yderligere 2 vogne op, og derefter myldrede de resterende ind og ved 17,-18,00 tiden var alle 13 vogne på plads, de fleste medbringende børnebørn, en enkelt enhed fik besøg af oldebørn om lørdagen.

Der var officielt standerhejsning kl. 18,00, hvor Lotte bød os velkommen og hun håbede vi ville få en god weekend.

Vi spiste igen ved langbord. Klubben var vært ved aftensmaden der bestod af; Danske Hotdogs, Franske Hotdogs, tynde Grillpølser, tykke Grillpølser, Frankfurter og Håndpølser pakket ind i servietter, og der var nok til alle, vi kunne ikke engang spise op.

Igen nød vi det fine vejr hele aftenen.

Lørdag mødtes vi ved standeren kl. 10,00 og alle 18 børn, i alderen 3 til 11-12 år blev delt op i 2 grupper, hvorefter legene gik i gang.

Først; løb med kartoffel på ske, så snørrebåndsspisning, så gummistøvlekast, og efter en lille pause var der sækkevæddeløb. Der blev uddelt mange fine præmier til vinderne af konkurrencerne. Og der blev også uddelt gaver i form af slikposer og en lille hjemmehæklet mus til alle børnene. Musene havde Kari fabrikeret.

Efter frokost blev børnene delt op i 5 grupper og med 1 voksen gik hver gruppe så på skattejagt efter ingredienser til lagkage fremstillingen, og hver gruppe lavede så deres egen lagkage. Kagerne blev stillet til skue, og til eftermiddagskaffen blev de spist. Næsten op, og de smagte dejligt.

Efter kaffen gik vi alle op på legepladsen for at bage snobrød, der var dog ikke den store interesse fra børnenes side, men de voksne bagte godt nok brød. Så var det sjovere at lave Popcorn og Skumfiduser, og få brugt lidt energi på trampolinen.

Kl. 18,30 var der igen fællesspisning ved langbord med egen medbragt mad, med efterfølgende aften hygge. Bordet var langt ” næsten helt fra Bønnerup til Glesborg”.

Søndag kl. 10,00 var der standerstrygning. En helt uforglemmelig dejlig weekend med sol fra en skyfri himmel alle dage, og hvor mange fik luftet deres sommerhatte og deres solcreme.

Hilsen Lene og Børge nr. 91


Knausklubbens_familieweekend_2021 Knausklubbens_familieweekend_2021 Knausklubbens_familieweekend_2021
Knausklubbens_familieweekend_2021 Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021
Familieweekenden-2021


Familieweekenden-2021
                                        LAGKAGETID

Familieweekenden-2021






Der blev udvist stor opfindsomhed og ikke mindst kreativitet :)